DE STYRKEDE LÆREPLANER - DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Indhold

Indledning

Tusindfryds børnesyn

Dannelse og børneperspektivet

Legen

Læringen

Børnefællesskaber

Det pædagogiske læringsmiljø

Forældresamarbejdet

Børn i udsatte positioner

Overgange

 

Indledning

Tusindfryds styrkede læreplaner er grundlaget for den pædagogiske praksis i vuggestuen og børnehaven, og har til hensigt at styrke børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse inden for den Rudolf Steiner-pædagogiske opfattelse af barnets liv fra nul til syv år. Tusindfryds pædagogiske grundlag er sammenhængskraften mellem vuggestuen og børnehaven, mellem børnene og medarbejderne og mellem forældrekredsen og medarbejderne. Derfor er De Styrkede Læreplaner - Det pædagogiske Grundlag udtryk for et nært samarbejde mellem husets pædagogiske medarbejdere, på tværs af vuggestue og børnehave. Det pædagogiske grundlag skal holdes levende og aktuelt, og skal derfor evalueres en gang årligt. Tusindfryds faglige fyrtårne vil gennemføre evaluerings- og refleksionsforløbene sammen med medarbejderene. Alle billeder er fra Tusindfryds dagligdag og årstidsfester, og er fotograferet af medarbejderne.

 

 

Tusindfryds børnesyn

 I Tusindfryd er børnesynet som noget helt grundlæggende forbundet med Rudolf Steiners verdensanskuelse og almene menneskekundskab. Denne ser mennesket som et væsen med en skabende ånd og en levende sjæl, som bor i en fysisk krop. Det betyder, at hvert barn opfattes som en mangfoldig helhed, der ankommer til livet med evner, egenskaber, potentialer og temperamenter, som over tid udfolder og udvikler sig i dynamiske rytmer og processer.

Det anerkendes, at barnet har behov for faglige medarbejdere, der sikrer højkvalitet i dagligdagen, som base for den mest hensigstsmæssige udvikling omkring trivsel, læring, udvikling og dannelse i den tidlige barndom. Barnet under skolealderen opfattes som et sansende efterlignende menneske, der har brug for såvel pædagogisk ledede aktiviteter som frie udfoldelser af egne initiativer gennem samvær og leg i børnefællesskaber.

Barnet vil og kan selv række ud efter verdenen for at lære sig at blive menneske. Mødet mellem barnet og omverdenen finder sted gennem barnets sanser, og barnet smager, lugter, lytter, mærker, slår sig og føler på verdenen, og får derigennem dyb erfaring med alt omkring sig. Barnet øver sig i alle vågne timer på at tilegne sig færdigheder som at mestre bevægelse, sprog og tænkning, som tilsammen danner de grundlæggende kompetencer for al senere læring. Barnet har brug for stimulerende, fordomsfrie og bæredygtige miljøer, formet og værnet af indsigtsfulde medarbejdere, der på alle områder evner at være værdifulde og tydelige forbilleder.

Tusindfryds pædagogiske praksis formes på en sådan måde, at barnet oplever sig inviteret ind i anerkendende og omsorgsfulde miljøer, fyldt med impulser til udvikling og læring, der kalder på barnets lyst til at udforske bevægelse på alle niveauer, til at afprøve og udvikle talegaver og til at lære sig at skabe indre billeder og forestillinger.

 

Dannelse og børneperspektiv.

”Al opdragelse er selvopdragelse, og vi er som lærere og pædagoger kun omgivelse for barnet, som opdrager sig selv. Vi skal skabe de bedste rammer for barnet, således at det med vores hjælp opdrager sig selv, som det må opdrages ud fra sin egen skæbne. ” Rudolf Steiner, d. 20.4.1923, GA 306

I Tusindfryd ser vi børnene som hele fysiske, sjælelige og åndelige mennesker, der hver især skal have lov at udvikle sig i sit eget tempo, således at barnets individuelle indre kan folde sig ud. Vi ønsker at udføre en frihedens pædagogik, hvor frie mennesker med engagement i verden og social forståelse kan træde frem.

I Tusindfryd mødes børnene af tydelige autentiske voksne som er nærværende og tilgængelige for for dem, således at tilknytning og tillid skabes.

Der er mindst to aspekter i begrebet børneperspektiv, som danner Tusindfryds definition af børneperspektiv: Det vi antager børnene synes, og det børnene selv siger.

Børnene skal opleve at blive lyttet til og deres behov forstået, og således blive klar til at deltage i fællesskabet og lære nye ting. Et inkluderende fællesskab, hvor alle har betydning og enhver kan være og blive sig selv uden normative begrænsninger i.f.t. kønsidentitet og andre stereotyper. I dette fællesskab foregår den sociale dannelse i en samværskultur hvor børnene oplever glæden ved at kunne hjælpe andre børn (f.eks. med tøjet i garderoben) og lærer at holde en ny ven i hånden i morgenkredsen. Hvor rummeligheden og tålmodigheden bliver trænet (f.eks. når man venter på hinanden ved måltidet). Hvor de bliver udfordret og inviteret til indtage forskellige positioner i sanglegene, f.eks. være midtpunkt eller lade andre være midtpunkt. Hvor de oplever sig selv være kreative i fællesskab inden for de spilleregler og strukturer som pædagogerne har sat op for dem. I den frie leg lærer de at inkludere hinanden og skabe sammen, og at der er plads til den enkelte. Venskaber dannes og uenigheder opstår og børnene lærer sig selv og de andre at kende, og at sætte grænser og samarbejde. På udflugter ud af Tusindfryd med Tusindfryds pædagoger oplever de at bevæge sig gennem byen på en tryg måde, at møde andre mennesker med nysgerrighed og respekt. Tusindfryds pædagogiske medarbejdere praktiserer en samarbejdskultur der bygger på ligeværd, selvstyring og humor, og en tilbagevendende fælles evaluering af vores pædagogiske praksis. De pædagogiske medarbejdere er efterligningsværdige for børnene i handlinger, tale og tanker, - og de udfører meningsfuldt og stemningsskabende arbejde. De fysiske rammer er præget af en æstetik, der foretrækker organiske former frem for rette linjer og naturmaterialer frem for plastik. Det er i denne kultur at børnene i Tusindfryd trives og udvikler sig.

 

Legen

Legen er et universelt udtryksmiddel som alle børn bruger. I legen udlever og efterligner barnet sanseindtryk, oplevelser og erfaringer og afprøver mange forskellige kombinationer, både individuelt og i børnefællesskaberne.

I fælleslegen afprøver barnet forskellige roller og positioner sammen med kammeraterne, og dette giver efterhånden barnet bæredygtige erfaringer, som styrker dets selvværd og selvtillid. Gennem legens udfoldelser er fantasi, sprog, læring og udvikling i sociale kompetencer i spil, for gennem legens samspil udvikler børnene nye erfaringer, de lærer af og inspirerer hinanden til stadig mere komplicerede lege med lange historiefortællinger som baggrundstæppe: Vi siger, at du var….. Derfor er legen en aktivitet, der har betydningsfuld plads i Tusindfryds dagsrytme.

Tusindfryds praksis er båret af faste rytmer, også på legens område. Pædagogerne iværksætter daglige sanglege, fingerlege og fælles lege sammen med børnene, og sanglege og eventyrfortællinger skaber læring og børnefælles, skaber som medvirker til at udvikle børnenes fantasi, og det lever videre i legene.

Børnenes frie lege foregår både indendøre og i haven. I Tusindfryd er det en kerneværdi at alle børn i løbet af ugen får mulighed for at lege med hinanden - Det er vigtigt, at børn lærer at skabe positive relationer med alle, uanset alder, køn og sociale forhold. Det øger mangfoldigheden og dette sikres gennem pædagogernes dannelse af legegrupper. Alle har ret til fællesskabet.

Pædagogerne guider og støtter børn som har udfordringer i fællesskabet og udfordringer i legesammenhængene. Barnet støttes og hjælpes til at forstå legens særlige præmisser. Det styrker barnets individuelle trivsel og udvikling at overvinde udfordringerne og opleve sig som en værdsat del af fællesskabet. Tusindfryds pædagogiske praksis favner og opretholder fællesskaber og nærværet i hverdagen.

 

Læringsmiljø

”Barnet er et efterlignende væsen der i de første år lærer alt ved at efterligne omgivelserne”

Rudolf Steiner beskriver barnet i dets første år som et sansende væsen der lærer alt ved at efterligne omgivelserne og er kommet til denne verden med adgang til medfødt udviklingspotentiale, således at det kan lære sig selv at gå, tale og tænke ved at iagttage og efterligne sin omverden.

Det rytmisk tilbagevendende opbygger en genkendelighed og tryghed, en forbundenhed i barnet, der skaber trivsel og danner grundlag for læring og dannelse. Derfor er det også vigtigt at barnet ankommer til Tusindfryd i tide til at deltage i dagens forløb. Dagen veksler mellem voksenstyrede fælles aktiviteter og fri leg. Ugen forløber i en struktur, som gør de forskellige ugedage genkendelige for børnene, ligesom årstidernes glidende skiften giver børnene store erfaringer med en mangfoldighed af fænomener, som mennesket også er en del af.

Pædagogerne er  det enkelte barns nærmeste udviklingszone og vil med kærlighed og omsorg hver dag give barnet de udfordringer, det har brug for, for at udvikle sig selv. Det kan være i daglige rutiner som i vuggestuens garderobe når flyverdragten skal på eller når vi sammen kigger på regnorme i haven.

Ude og inde har pædagogerne etableret legeområder som stimulerer børnene sanseligt og sjæleligt. Pædagogerne rammesætter lege for mindre og større børnefællesskaber, hvor børnene stimuleres emotionelt og socialt. Pædagogerne stimulerer barnets forestillingsevne og indre billeddannelse gennem daglig eventyrfortælling og sangleg. I ugentlige aktiviteter som  maling med vandfarver stimuleres den kunstneriske skabende intuition.

I Tusindfryd har vi en dagsrytme og en ugerytme, men også en årsrytme. Årsrytmen er formet af årshjulet, - årstidernes gang, som forbinder os til jorden, naturen og kulturhistorien og denne forbindelse udforskes og fejres i årstidsfesterne. Forberedelserne til årstidsfesterne giver indhold til meningsfulde vokseninitierede og voksenstyrede aktiviteter hvor nye færdigheder og viden afprøves. Barnet får sanselige erfaringer med begreber som ”høst” og ”mod” når der kværnes korn og kærnes smør eller overkommes prøver og dyster til Michaels Festen. Der sættes ord på i rim og remser og sanglege, og der arbejdes sammen mod et fælles mål. Det inspirerer den frie leg, og stimulerer børnene til at indtage nye positioner i fællesskabet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Børnefællesskabet

Rudolf Steinerpædagogikkens menneskesyn bygger på , at barnet er en mangfoldighed af krop, sjæl og ånd, som er helt afhængig af andre mennesker for at kunne udvikle sig. Derfor er det eksistentielt vigtig for et barn såvel som for en voksen at vide sig som en del af et fællesskab. Et sted at høre til. En tryg base, hvor barnet bliver anerkendt af pædagogiske medarbejdere såvel som af kammeraterne.

De pædagogiske medarbejdere normsætter fællesskabskulturen, således at alle børn dagligt får oplevelsen og følelsen af at være i og bidrage til fællesskabet. Herved favnes yderligere budskabet om, at hvert eneste barn i Tusindfryd har potentialet til at være en god kammerat. Endvidere gives der støtte, hjælp og nærvær til de børn, som kan have særlige sociale udfordringer.

Børnene bliver en del af fællesskabet gennem leg og aktivitet; de lærer nyt og lærer fra sig, de inspirerer, spejler, afprøver roller og finder egne grænser i fællesskabet med vennerne omkring sig. Samspillet mellem de sanselige indtryk og kommunikationens udtryk mellem børnene, er en afgørende ingrediens til fællesskabets dynamik og indsigtsrige erfaringsproces. Barnet udtrykker og formidler sine oplevelser på godt og ondt til vennerne. I samspillet med gode venner styrkes barnets selvværd og identitet.

Tusindfryds genkendelige hverdagsaktiviteter er med til at styrke barnet og øver barnet i tålmodighed, vente på og tage hensyn til det større fællesskab. Det styrker børnenes kompetencer, at skulle rumme venners forskellighed og forskellige behov. Nøgleord til hverdagens børnefællesskab er at bidrage og vise omsorg overfor hinanden. I sanglegen og eventyrfortællingen, såvel som i årstidsfesterne skabes en fælles fortælling som støtter op om oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Et meningsfuldt bånd er skabt mellem børnene, i det de deler disse sanselige indtryk med hinanden.

Styrkede kompetencer til resten af livet : Den indsigt om forskellighedens mange perspektiver og nuancer hjælper barnet til en bedre ageren i fællesskaber som børnene ikke nødvendigvis selv har valgt. Barnet lærer at se muligheder og nuancer, frem for begrænsning og fordomme. Fremadrettet står barnet med styrkede sociale kompetencer til de mange relationer og skiftende miljøer vi alle indgår i hele livet.

 

Forældresamarbejdet

I Tusindfryd vægtes det tætte forældresamarbejde, idet kvaliteten af denne relation skaber bro mellem barnets hjem og Tusindfryd. Vi når barnet lige så langt, som vi når forældrene.

Tusindfryds strukturerede hverdag og årshjul deles med forældrekredsen, således at forældre ved, hvad der sker hver dag året rundt, og kan samtale med barnet om hverdagen i vuggestuen eller børnehaven. Det gode forældrearbejde grundlægges når barnet, og dermed også barnets familie, bliver en del af Tusindfryd.

De første samtaler med forældrene finder sted tidligt i forløbet, og samtalen er en del af det vigtige forældresamarbejde i alle årene. I samarbejde med forældrene udveksles oplysninger og synspunkter om barnets trivsel og udvikling, og det betyder, at der er mulighed for at fokusere på barnets trivsel og udvikling hjemme såvel som i institutionen.

Dags- uge- og årsrytmerne skaber genkendelighed for barnet og for forældrene, og betrygger derved tilgangen til det pædagogiske arbejde på en meget positiv måde. I hverdagene er det pædagogerne, der stiller deres faglighed til rådighed for børnene, men der er også mange begivenheder i årets løb, til hvilke vi byder forældrene med indenfor. Børn, forældre og medarbejdere samles til fælles årstidsfester og praktiske arbejdsdage.

Hele barnets familie er en del af Tusindfryds fællesskab, og det styrkes gennem hyppige åbne arrangementer for familierne.

Bestyrelsen er en forældreledet bestyrelse ,og også her tager forældrene del i Tusindfryds trivsel og udvikling og dermed børnenes. Barners trivsel er afhængig af brobyggende aktiviteter.

Læring, udvikling og dannelse foregår naturligvis både i hjemmet og i institutionen og løftes op af samarbejdet og brobygningen mellem hjem og Tusindfryd. Vi når barnet gennem forældresamarbejdet. Vi bygger bro mellem barnets hjem og Tusindfryd og skaber derved et trygt rum, i hvilket barnet trives, kan udvikle sig, lære og dannes.

Samarbejdet giver en fælles følelse og ansvar for Tusindfryd, og således er samarbejdet mellem medarbejdere og forældre med til at løfte Tusindfryd fremad. Forældre og pædagoger udviser en gensidig anerkendelse af hinanden i det daglige, og dette skaber en tryg rammen for børnene, hvor de kan udvikle sig.

 

Overgange

Der er mange væsentlige overgange i et lille barns liv - der er overgange, der primært er betinget af gældende lov ( f.eks barselsorlov, undervisningspligt, mm ), der er overgange der er betinget af barnets udvikling og alder, men de fleste overgange udspilles i dags- uge- og årsrytmerne, som med en bæredygtig og veltilrettelagt pædagogisk praksis gør børnene fortrolige med skift og ændringer.

Dagligdagen rummer mange overgange: Ankomst og hjemkomst, overgange i dagsrytmen fra pædagogisk ledede aktiviteter til børneinitierede aktiviteter, fra indeliv til udeliv, ugens og årstidens mere umærkelige overgange, og det hele er daglige øvestykker i fænomenet overgange, dvs, at omstille sig og gøre sig parat til noget nyt, det er alt sammen øvelser i, til efterhånden på egen hånd, at gribe det næste med åben positiv tilgang.

I Tusindfryd er vi, sammen med forældrene, aktørere i nogle af de mest markante overgange i små børns liv, overgangen fra hjemmet til vuggestuen og overgangen fra børnehaven til skolen. For det lille barn er starten på vuggestuelivet en meget stor og indgribende omvæltning - og det er det også for forældrene. For at betrygge barnet mest muligt i denne overgangsperiode er det vigtigt, at forældrene og pædagogerne har mødt hinanden på forhånd, og at der gensidigt er udvekslet de fornødne informationer om barnet og vores pædagogiske kerneværdier og praksis, og om hvordan introduktionen til vuggestuelivet skal forløbe for barnet og forældrene.

Overgangen fra børnehaven til skole sker ligeledes i samarbejde med forældre. Vi medvirker til at bedømme skoleparathed, og vi har klare mål for, hvad barnets skal mestre ved seks års alderen. Vores pædagogiske praksis sigter på at fremme alle potentialer og kompetencer i barnet, frem for fokus på intellektuelle semi-skolekompetencer. Det er vores opgave at fremme trygheden, tilliden, selvtilliden, selvværdet, selvstændigheden og gå-på-modet som skaber trivsel, skaber læring, skaber udvikling og social, kulturel og åndelig-sjælelig dannelse i barnet. Når dette grundlæggende er i orden, vil barnet af sig selv nå den modenhed, der kalder på nye udfordringer, der kan imødekommes i skolesammenhæng.

De pædagogiske medarbejdere er vidende om, at overgangen fra den drømmende efterligende tilgang til livet og til ved seksårs alderen at omstille sig til at gribe læring ud fra den voksnes autoritet, som denne kan udtrykke sig gennem sproget, er en af de største forvandlinger i menneskets liv.

 

 Læring

Børn lærer ved at efterligne og udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer, samt ved at eksperimenterer med materialer og opdagelser.

Læringsprocessen for barnet under skolealderen kan beskrives som sansning, efterligning,gentagelser, mestring.

Der skabes et fagligt rum mellem pædagogerne og barnet, men også meget vigtigt mellem pædagogerne og forældrene, idet erfaringerne tydeligt peger på, at man ikke når barnet længere end man når forældrene. Et åbent og tillidsfuldt forældresamarbejde skaber positiv læring for barnet, og dette må man gøre sig bevidst om som pædagog i Tusindfryd.

Medarbejderne skal være tydelige, tillidsvækkende, forstå og arbejde med tilknytning og danne relationer. Dette fundament skaber trivsel, dannelse, udvikling og læring.

Pædagogens faglighed er i spil hele dagen, derfor træder barnet ind i læringsrummet i det øjeblik barnet går ind gennem havelågen om morgenen og slutter når barnet siger farvel, dvs, at hele dagen er et læringsforløb med mange forskellige læringsaktiviteter, og den pædagogiske metode er forbillede til efterligning. Det betyder, først og fremmest, at pædagogerne går forrest, idet vi betragter os som børnenes nærmeste udviklingszone og børnene er på samme vis også hinandens udviklingszoner. Dagsrytmen er struktureret læring og kompetenceudvikling hele dagen.

 

Børn i udsatte positioner

Inklusion er alles ansvar og baserer sig overordnet på et tæt samarbejde mellem hjemmet og pædagogerne i Tusindfryd, og omfatter alle børn, også børn i udsatte positioner.

Et barn kan være udsat og udfordret fysisk, socialt eller kognitivt. Forældre til udsatte børn vil ofte have behov for pædadgogernes udstrakte støtte og faglige vejledninger, og derfor tilbydes ekstra samtaler, som det forventes forældrene deltager i.

Et udsat barn har i særlig grad behov for en nær og kærlig tilknytning til en eller flere faglige medarbejdere. Det er pædagogens opgave, at barnet hver dag skal mærke sig anerkendt, at barnet hver dag støttes i at være aktiv i positive sociale relationer og føler sig værdifuld i det lærende fællesskab.

Pædagogen skal være den initiativrige igangsætter og være aktiv deltagende i pædagogiske aktiviteter, der understøtter lege og relationer. Dette kan være morgenkreds med sang og leg, støtte i både store og små fællesskaber samt individuelle forløb, hvis dette findes nødvendigt. Målet er at bringe alle barnets potentialer og ressourcer i spil.

I Tusindfryd samarbejder vi med det kommunale ressourceteam, som fagligt er sammensat af sundhedsplejesker, tale-hørelærere, støttepædagoger og psykologer. Alt sammen noget der styrker og inkluderer barnet i fællesskabet. I vores pædagogiske hverdag, arbejder vi med indsamling af observationer, faglig vidensdeling, pædagogiske handleplaner og reflekternde evalueringer.