Årsplan 2011 - 2012, indholdsfortegnelse

• Præsentation af Tusindfryd
• Årsplanens tidsramme
• Medarbejdere og børnenormering
• Links til hjemmesider

• Tusindfryds værdier og syn på børn
• Tusindfryds pædagogiske fundament og praksis

• Præsentation af den børnegruppe, der er omfattet af læreplanen
• Tusindfryds forståelse af læringsbegreber, eksempler fra hverdagen
• Tusindfryds forståelse af læreplanens seks temaer, eksempler fra hverdagen
• Overordnede læringsmål -  muligheder for tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer i Tusindfryd
• Beskrivelse af læringsproceser, pædagogiske metoder og understøttende aktiviteter
• Støtte til udsatte børns læring
• Tusindfryds mål vedr. særlig indsats for tosprogede børn, jvf. folkeskolelovens §4a

• De grundlæggende holdninger til ledelse af Tusindfryd
• De grundlæggende holdninger til samarbejdet mellem medarbejdere
• Metoder og aktiviteter til fremme af de grundlæggende holdninger
• Tusindfryds medarbejderpolitikker

• Grundlæggende holdninger og mål for Tusindfryds forældresamarbejde, herunder særlige foranstaltninger for forældre med intet eller begrænset dansk sprog.
• Metoder og aktiviteter der fremmer forældresamarbejdet i Tusindfryd
• Overordnede mål og principper for Tusindfryds forældrebestyrelse

Principper for anvendelse af budgettet, mhp. at fremme Tusindfryds pædagogiske virke

Årsplanens principdel

• Præsentation af Tusindfryd

• Årsplanens tidsramme

• Medarbejdere og børnenormering

• Links til hjemmesider

• Tusindfryds kærneværdier og syn på børn

Alle erfaringer ned gennem historien viser jo, at hjemmet er den bedst egnede "rede" til  udvikling og opdragelse af små børn. Det er derfor en grundlæggende bestræbelse i Tusindfryd, at skabe en så hjemlig ramme som muligt, summende af de gøremål, der hører det gode hjem til: Madlavning og opvask, rengøring og reparationer, vask og vedligehold.

 Blot er alting og alle gøremål åbne og tilgængelige for børnene. Det er værd at huske på, at børnene, næsten alle som én, tilbringer langt de fleste vågne timer, lærings-tiden, mellem vores hænder, og derfor får vores gøren og laden omkring og med børnene lige så stor betydning for barnet, som dets egentlige hjem. Tonen, atmosfæren i huset er ligeledes præget af nærvær, åbenhed og fortrolighed,humor og tillid, idet vi oplever, at vi er her for at bidrage med  dét børnene og forældrene forventer : Vores tid og vores erfaringer . Vi er dem, der kan give børnene den nødvendige tid og støttende gestus til alle de komplicerede færdigheder et hvert barn udvikler og  tilegner sig i de første seks - syv leveår.

 

　 Tusindfryds pædagogiske fundament er knyttet til Rudolf Steiners almene menneskekundskab, med særlig fokus på barnet før skolealderen. Med udgangspunkt i medarbejdernes fælles forståelse og indarbejdelse af denne menneskundskab i mødet med de konkrete børn, opstår, formes og udvikles det pædagogiske fundament.

Som noget overordnet skal det pædagogiske fundament tilpasse sig og forme sig efter børnene. Fundamentet er de bærende, synlige og på samme tid plastiske elementer, der bærer og inspirerer hverdagens pædagogiske praksis.

Tusindfryds pædagogiske fundament relaterer sig til følgende:
Barnet før skolealderen lever med alle sanser på vid gab. Barnet før skolealderen lærer alt gennem efterligning af sine medmennesker, hvorfor vi voksne er de forhåndenværende menneskelige forbilleder.

 Rytmisk, tilbagevendende og genkendelige begivenheder i dagens, ugens og årets løb er pædagogiske foranstaltninger, der tager afsæt i det ovenfornævnte, idet den konsekvent førte dags- og ugerytme støtter og beskytter det lille barn med dets vidt åbne sanser, mod overvældende indtryk, oplevelser af ydre og indre uro og kaos : Således er mandage altid forbundet med akvarelmalning og hirse/havre/byggrød,
 tirsdage med ture til skoven eller andre grønne områder og madpakker, onsdage med eurytmi og urtesuppe med spelt-pasta torsdage med pizza-bagning og fredage med brødbagning. Omend der tilbydes forskellige aktiviteter hver dag, er der elementer, der gentager sig dagligt: Hver morgen en fælles hilsen og goddag til hinanden med sang og glade fingerlege, gættelege eller andet. Rigelig tid til den fri leg, frokost spises på samme tid hver dag, ligesom der fortælles en historie eller et eventyr dagligt.

Årets mange fester og højtidsstunder er ligeledes tilbagevendende begivenheder, som børnene forventningsfulde og spændte glæder sig til. Spændingens rastløse energi omsættes til forberedende handlinger før hver fest: Binde høstkranse, høste korn, gøre rent inde og i haven, lave enkle papirlamper, dyppe bivokslys, farve æg, male sommerfugle, m.m.

Således gennemstrømmes og bæres den pædagogiske praksis af tre rytmer, dagens, ugens og årets rytmer. Denne treklang skaber et usynligt, men virksomt hylle omkring barnet, der støtter og befordrer　 de mange udviklingsprocesser i den tidlige barndom. På en vis måde er denne treklang også et spejlbillede for barnet af de vitale områder det selv uafladeligt øver i det indre: Rytmen i stofskiftet, rytmen i åndedrættet, rytmen mellem søvn og vågen, jvf. afsnittet "Tusindfryds kærneværdier og syn på børn."

Rudolf Steiner sammenfatter barnets muligheder for at gribe sin udvikling positivt og dynamisk an, som en konsekvens af de voksne menneskers forholden sig omkring barnet:　　
Vi er som forældre og pædagoger egentligt kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de bedste omgivelser, for at barnet, gennem os, kan opdrage sig selv, således som det gennem sin inderste livsplan må opdrage sig sig selv.　(frit gengivet)

Pædagogiske principper og praksis bliver ligegyldige eller skadelige for barnet, hvis de ikke er et autentisk udtryk for medarbejdernes forståelse af de ovenfornævnte forhold, idet de voksne i barnets hverdag er de menneskelige forbilleder for al udvikling af fysisk og sjælelig karakter i barnet.
Medarbejdernes duelighed som gode forbilleder har en langt større konsekvens for barnet end alverdens pædagogiske retninger og teorier. Rudolf Steiner-pædagogikken ville også miste sin værdi og berettigelse, om hver enkelt medarbejder ikke først og fremmest er sig bevidst om sin egen fremtræden som menneske i fysisk og sjælelig forstand. Og dernæst , frit, at gribe muligheden for på ny at opdrage sig selv.

　 I Tusindfryd søger vi at gøre alle aktiviteter så åbne og indbydende, at børnene af sig selv bevæger sig hen til sanglegen, eventyret, oprydningen, m.m. Grundstemningen er båret af de voksnes glæde ved opgaverne, samt dette magiske: Alle må være med.

Udskæld og formaninger, tvang og udelukkelse må ikke anvendes som virkemidler i den pædagogiske praksis. Børnene mødes i alle situationer　 med interesse, inkludering, sympati og anerkendelse, idet barnet altid har gode grunde til den ene eller den anden adfærd. Man skal ikke være med i de forskellige gøremål, vi forstår godt, der kan være dage, hvor barnet er uoplagt, megen modstand må overvindes for at deltage i koncentrerede samlinger, maden ser mærkelig ud, mm.　　

Den 6-årige dreng( for tredje gang i træk): 　"I dag gider jeg heller ikke male, jeg går ud og leger."
"Øv hvor ærgeligt, jeg ville ellers give dig den ny røde farve i dag, den der kom med posten i går...."
"Nå! O´kay så kommer jeg, men bagefter så går jeg ud og leger."

"Der er ingen af os piger, der vil være med til eurytmi i dag, vi hader eurytmi.
" Jamen var det ellers ikke i dag I skulle være følgemor for Clara, som aldrig før har prøvet eurytmi?"
"Nåh jo, men næste gang, så gider vi altså ikke"
"Det er i orden".

"Jeg kan bare ikke li´ børnehavens mad, men min mave vil ha´ det!"


Når en aktivitet sættes igang, er det pædagogen der gør for. Det kan være at lægge malerpapir frem, sætte kornkværnen frem, hente fløjten, tænde et stearinlys, ja alle de små handlinger viser børnene at noget skal ske, og øjeblikke efter er vi flere og flere der er sammen om aktiviteten, en lille feststemning breder sig. De ældste nyder at få overdraget flere og flere af den slags opgaver, der hører til de forskellige forberedelser. De synes selv, det er rigtigt arbejde, de oplever sig taget med ind i livet, ligesom børnene synes, at mennesker der kan et godt håndværk har gude-status: Tømren, der byggede vores træhus, var i månedsvis drengenes helt. En dag tog de deres bluser af og tegnede sig på overarmene med rød og blå farve.
"Hvorfor maler I jer på armene ?"
"Fordi vi skal bygge et nyt hus, og vi er Tony (tømren), han har sådan en statue her på armen........."

3. Tusindfryds læreplan - 
Præsentation af den børnegruppe der er omfattet af læreplanen

  Tusindfryd er en integreret daginstitution for børn op til seks år. Børnene er inddelt i to grupper, en vuggestue med otte børn, og en børnehave med 22 - 25 børn.
I børnehaven er der i indeværende år en stor gruppe af tre-årige, idet vi tog afsked med 11 glade og små skolestartere i juli 2010.
Vuggestuens børn er mellem ét og tre år gamle, og gruppen har i år en overvægt af piger.

Tusindfryds forståelse af læringsbegreber med eksempler fra hverdagen

"Aldrig senere i livet er mennesket så modtageligt og sanserne så åbne, som i barnets første syv leveår. Der er intet, der undgår barnets opmærksomhed, der er intet der er skjult for barnets øjne og ører, derfor gælder det om, at det er rene og smukke indtryk det får, for det afspejler sig derinde på den lille barnesjæl, og de sidder fast, ja, så fast, at de huskes af oldingen, som næsten har glemt alt andet. " (Olaf Petersen, skoledirektør i Københavns kommune i 50-
erne)

I Tusindfryd anser vi barndommen for én af de mest dynamiske perioder overhovedet i menneskets liv og udvikling. Alt fundamentalt i menneskets liv  grundlægges i den tidlige barndom. 

 

  Barnet lærer og gør sig erfaringer om livet og verden fra morgen til aften. Det er i en evig lærings-proces, der rækker langt videre end den lovbefalede læreplan for daginstitutioner. I Tusindfryd arbejder vi derfor med to læringsbegreber:
1. Den bevidste, planlagte læring og 2. Den ubevidste, eller utilsigtede læring.

 Disse to begreber er alene interessante for medarbejderne, da barnet jo i følge sin natur lærer på livet løs ved at efterligne sine voksne forbilleder.

Den bevidste, planlagte læring ses i de daglige, gentagne aktiviteter, som planlægges og ledes af pædagogen såsom sanglege, fingerlege, rollelege og årstidsfester. Her øves de elementer, der indeholdes i læreplanens seks områder.

Sproget øves, det sociale sammenspil børnene imellem øves, det motoriske øves, og i det beskrivende indhold synges eller leges der ofte om naturfænomener.

Også den daglige historie/eventyrfortælling, der egentlig "alene skal forfriske og more børnene i denne aldergruppe" ( Rudolf Steiner) dækker mange af læreplanens områder. Her stifter børnene bekendskab med en tusindårig, universel fortællekultur, der godt nok er uddøende, men som rummer muligheder for læring, der ikke finder sin lige i den moderne børnekulturs ødemark. Børnene lytter til det skønne, nuancerede sprog, de nyder de oftest rytmiske sprogforløb, der støtter fortællingen, de øver fokuseringens svære kunst.  Den fortalte historie uden brug af illustrationer og bogstaver støtter barnets evne til at lære at danne indre, frie billeder. Pædagogens rolige ordstrømme genskabes som levende billeder. Det fænomen opdagede allerede friskolemennesket Christen Kold ( 1816 - 1870), og han gjorde denne metode, det levende ord, til den centrale pædagogiske metodik i de mange, mange fri- og højskoler han grundlagde i løbet af sit virke.

På denne måde, er de tilrettelagte aktiviteter en mere pædagogisk bevidst læring, der udspiller sig mellem børn og voksne, men alt hvad der udspiller sig mellem børn og voksne, alt hvad der udspiller sig omkring barnet, er ligeværdige læringsstykker for børnene.

 Her berører vi det andet læringsbegreb: Den ubevidste eller utilsigtede læring, og her er det, at pædagogerne virkelig er på arbejde, for i alt hvad vi gør, i al vor gebærden overfor stort og småt i dagens løb, i vores ubevidste kropssprog, vores gestus og ydre og indre bevægelser, vores personlige sym- og antipatier for dette eller hint vi møder i hinanden, i børnene og forældrene, er vi forbilleder og læremestre for børnene på godt og ondt. Det er pædagogens daglige øvelse: At have dette for øje, at medarbejderne er børnenes levende læreplan.

 
Tusindfryds forståelse af læreplanens seks temaer

Læreplanen indeholder seks temaer 1. Barnets alsidige og personlige udvikling,  2. Sociale kompetencer,  3. Sprog og kommunikation,  4. Krop og bevægelse, 5. Natur og naturkendskab,  6. Kulturelle udtryksformer og værdier.

Læreplanen og børnemiljøplanen er to selvstændige dele af Tusindfryds årsplan.

Tusindfryds læreplan er udarbejdet af en medarbejdergruppe og bestyrelse, der ikke længere har tilknytning til huset. Den nuværende medarbejdergruppe har som opgave i de kommende år, på ny at skabe læreplanen, da den nuværende plan ikke længere er dækkende for gældende praksis i huset. Og samtidig er Tusindfryd i 2009 blevet udvidet med en vuggestuegruppe. Også disse børn, er omfattet af lov om læreplan i daginstitutioner.

Vedlagt nærværende årsplan er den oprindelige læreplan, med de ovenfor skildrede temaer.
Den oprindelige læreplan er ikke oploadet til Tusindfryds hjemmeside.

4. Tusindfryds ledelse og medarbejderudvikling

  De grunlæggende holdninger til ledelse i Tusindfryd

"Kongen spørger: Hvad er herligere end guldet ?
”Lyset”, svarer slangen.
”Hvad er mere belivende end lyset ?” spørger kongen
”Samtalen”, svarer slangen. " (Frit efter Goethes eventyr om den skønne lilje og slangen)

 Ledelsen i Tusindfryd deles mellem den forældrevalgte bestyrelse og medarbejderne jvf. Tusindfryds vedtægter. I vedtægten er kompetencefordelingen mellem bestyrelse og leder og medarbejdere beskrevet.

Bestyrelsen består af syv medlemmer, fordelt på følgende sammensætning: fire valgte forældrerepræsentanter, to medlemmer udpeges af Danske Daginstitutioner, et medlem udpeges af medarbejderne. Tusindfryds daglige leder, som er ansat af bestyrelsen, fungerer som bestyrelsens sekretær, og deltager i alle bestyrelsesmøder. Bestyrelsen afholder møder efter behov, dog mindst hver tredje måned. Bestyrelsen kan deltage i den pædagogiske ledelse, såfremt behovet måtte opstå, f.eks vedr. ansættelser, overenskomster eller andre  grundlæggende problemstillinger.
Den pædagogiske ledelse består af medarbejderkredsen, pædagoger såvel som medhjælpere, der mødes én gang ugentligt.
Bestyrelse og pædagogisk ledelse er ligeværdige samarbejdspartnere, der i fællesskab har det overordnede ansvar for Tusindfryd.

Tusindfryds ledelse skal være synlig, kontinuerlig og velfungerende, med åbne, demokratiske og gennemsigtige strukturerer. Beslutningsprocesser i bestyrelse og pædagogisk ledelse i Tusindfryd søges primært gennemført på grundlag af indsigter, dialog og konsensus, fremfor flertalsbeslutninger. Samarbejdskulturen omkring og i ledelsen er fordomsfri, faglig funderet, levende og udviklende.

Forældrekredsen holdes informeret om ledelsesarbejdet i såvel bestyrelse som den pædagogiske ledelse via månedlige nyhedsbreve.

Tusindfryds grundlæggende holdning til samarbejdet mellem medarbejderne

Som noget grunlæggende søger alle medarbejdere at forholde sig til opgaverne og problematikkerne i Tusindfryd med Rudolf Steiners pædagogiske visioner som fælles referenceramme. Dette sikres ved, allerede i ansættelsessamtaler, at afdække kommende medarbejderes interesse for og tilknytning til Rudolf Steinerpædagogik og antroposofien. Den levende og ægte interesse for området vægtes højt: Hellere være en livsduelig Klods-Hans, end én der kan alle værkerne uden ad.

Medarbejderne samarbejder i et ligeværdigt samarbejde, idet børnene i deres tilknytning og efterligning af deres forebilleder ikke skelner mellem uddannede og ikke-uddannede medarbejderne. Alle medarbejdere tager således ejerskab af og ansvar for eget pædagogisk virke. Derfor oplever  børnene selvstændige voksne mennesker omkring sig, der arbejder side om side med opgaverne i huset.

Det anerkendes, at medarbejderne har forskellige erfaringer og udgangspunkter for at arbejde i Tusindfryd - derfor er det en grundlæggende holdning, at samarbejdet foregår i et fordumsfrit, åbent og tillidsfuldt forum, i hvilket den støttende gestus og den inkluderende holdning til hinanden er væsentlig. 

 Lederen, der skal være uddannet Rudolf Steiner Pædagog, ses som husets tjenende ånd, der opfatter  helheden i huset, og sørger for,i dialog med kolleger og bestyrelse, at formidle denne helhed og skabe en ramme, der gør det muligt for medarbejderne at løse opgaverne, udvikle sig fagligt og menneskeligt for at føre Tusindfryd fremad i positiv forstand.

Der arbejdes med en ledelsesmetode, man kunne kalde for den "omvendte pyramide". Her er pyramiden vendt på hovedet: Øverst befinder børnene sig, dernæst forældre, så medarbejderne,  bestyrelse, og endelig i bunden af hirakiet, lederen. Lederen er det "kar", der opfanger alt dét, der strømmer ned gennem og rundt i organisationen, og formidler dette helhedsbillede til medarbejderne.

Lederen forpligter sig til én gang årligt, at føre tillids-udviklingssamtaler med hver enkelt medarbejder. Her kigges tilbage på året der gik, ligesom der planlægges nye opgaver eller kurser, der kan styrke den enkelte indenfor et særligt fagområde, der relaterer sig til fordybelse i de pædagogiske opgaver.

 
5. Forældresamarbejde og forældrebestyrelser

Grundlæggende holdninger og mål for Tusindfryds forældresamarbejde, herunder særlige foranstaltninger for forældre med intet eller begrænset dansk sprog.

  I Tusindfryd starter det kommende samarbejde med forældrene, når disse inviteres på det første besøg til en orientering og rundvisning i huset. Tusindfryd er en privat institution, der administrerer sin egen venteliste, og derfor får ingen børn automatisk, via kommunen, tildelt en plads i Tusindfryd. Denne situation giver os god mulighed for at orientere forældrene om den pædagogiske praksis og pædagogikkens grundlag. Herefter overvejer og fordøjer forældrene de indtryk, de fik ved dette første møde.

Har forældrene sagt ja til pladsen, starter det egentlige forældresamarbejde, når barnet starter i børnehaven. Vi opfordrer altid forældrene til at afsætte god tid til at "køre" barnet ind i Tusindfryd. Dels fordi det selvfølgelig letter det ny barn at have en forældre ved sin side, men samtidig er det også en enestående mulighed for forældre og pædagoger at lære hinanden at kende. Jo bedre forældrene lærer os at kende som mennesker, desto større tryghed opnås ved at overgive barnet til huset. Der kan blive fortalt mange væsentlige ting i løbet af disse dage.

Det gode forældresamarbejde er kendetegnet ved tillid og tryghed mellem forældrene og pædagogerne. Forældrene skal virkelig opleve og føle, at deres børn er i de bedste hænder, og at der er størst mulig overensstemmelse mellem forældrenes og Tusindfryds kærneværdier, at vi har samme mål: De bedste muligheder for børnene. I Tusindfryd oplever vi, at forældre og pædagoger er ligeværdige mennesker omkring barnet. Vi har brug for forældrenes viden og tætte indsigter omkring barnet og barnets biografi, og forældrene har brug for vores viden og den faglighed vi stiller til rådighed for barnet og forældrene.

I dette samarbejde har begge parter forventninger. Vi forsøger at tydeliggøre de forventninger vi som udgangspunkt har til forældresamarbejdet: At det er naturligt at deltage i årets to forældremøder samt forældrekonsultationen, at forældrene deltager i Tusindfryds aktiviteter når det er muligt, og at man deltager i den fælles rengøringsturnus. Vi forventer som udgangspunkt også en principiel, positiv holdning til Rudolf Steinerpædagogik, sådan som den praktiseres i Tusindfryd.

Tusindfryd anser det for en menneskeret, at børn kan opdrages efter de impulserog ideer, som forældrene måtte vælge. Og samtidig er det også vores ønske, at børnegrundlaget afspejler Valbys befolkning. Derfor modtager vi hellere end gerne børn fra andre oprindelser end dansk. Vi er godt klædt på til denne opgave, idet der tales tysk, spansk og engelsk, og idet der blandt husets pædagoger er en forhåndsinteresse for og erfaringer i arbejdet med børn og voksne fra primært muslimsk/arabisktalende lande, samtidig med en medarbejder taler flydende arabisk. Vi sikrer os, at forældre med andet sprog end dansk, forstår de informationer der sendes ud, ligesom vi afsætter den tid der er nødvendig, for at skabe den gode dialog. Vi tilbyder ligeledes hjemmebesøg til alle forældre. 


 Økonomi

Tusindfryd drives som en privatinstitution, i hvilken indtægterne kommer fra kommunalt drifttilskud og forældrebetaling.

Kommunen tildeler Tusindfryd et drifttilskud pr barn pr måned efter gældende kommunale norm, og bestyrelsen fastsætter én gang årligt forældrebetalingen for børnehaven og vuggestuen, som pr. 1. januar 2010 er fastsat til at følge forældrebetalingen i Københavns kommune.

Det tilstræbes, at børnehaven og vuggestuen kører med positiv drift, og hver del skal som noget ideelt udvise et overskud på den årlige drift.
For at sikre den stabile, økonomiske drift, er det væsentligt, at der så vidt muligt er indskrevet det antal børn, der er budgetteret med. For børnehaven 22 børn og for vuggestuen 7 børn i 2011.

Bestyrelsen godkender hvert år i november måned et fælles driftbudget for det kommende år, som herefter administreres af den daglige ledelse. Enhver budgetoverskridelse, bristede budgetforudsætninger eller andre ændringer, positive såvel negative, skal straks forelægges  bestyrelsen. Der kan aldrig bruges flere midler end budgettet tillader, uden bestyrelsens forudgående accept.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes et revideret regnskab for hele institutionen. Regnskabet skal forelægges kommunen og forældrekredsen.

Lederen har det overordnede ansvar for styring af den daglige økonomi, og relaterer til LDD, som er Tusindfryds administrator. Lederen har således mandat til at give tilsagn eller afslag på  pengeforbrug, indenfor budgettes rammer.

Større indkøb, fælles anskaffelser, mm skal godkendes på det ugentlige medarbejdermøde, under hensyntagen til budgettet.

Tusindfryds økonomiske midler skal i videst muligt omfang anvendes i den daglige drift, der skal derfor forhandles en rentenedsættelse med Tusindfryds pengeinstitut, på byggelån optages i 2009, mhp at frigøre flere økonomiske resurser til den daglige drift samt renovering af haven.

Årsplanens udviklingsdel

1. Tilbageblikket

• Samtaler og refleksion over det sidste års pædagogiske arbejde
• Evaluering af sidste års fokuspunkter
• Evaluering af indsats for særlig sprogindsats for tosprogede børn

2. Det kommende år

• Beskrivelse af det kommende års aktivitetskalender
• Handleplan for pædagogiske tiltag for tosprogede børn
• Det kommende års pædagogiske fokuspunkter

3. Ledelse og medarbejderudvikling

• Tilbagebikket: Samtaler og refleksioner over årets arbejde i ledelses-og medarbejdersammenhæng
• Det kommende år: Udviklingsmål i ledelses-og medarbejdersammenhænge

4. Forældresamarbejdet

Tilbageblikket på årets samarbejde med forældrene
Det kommende år: Mål for det kommende års forældresamarbejde


5. Forældrebestyrelsen

• Samtaler og refleksioner over årets arbejde i forældrebestyrelsen
• Det kommende år: Mål for det kommende års arbejde i forældrebestyrelsen

6. Økonomi

Tilbageblikket: Regnskab for 2010
Det kommende år: Budgettet for 2011 samt vedligeholdelsesplan

1. Året der gik

Dialog og refleksion over hele sidste års pædagogiske arbejde

Børnehaven har ændret sin aldersammensætning markant, idet gruppen siden august / september 2010 rummer 11 tre-årige. Pædagogikken har skullet tilpasse sig alle disse små, som naturligvis kræver mere nærvær og fysisk omsorg. Vi har derfor ansat flere medarbejdere for at få flere hænder, idet vores udefra-kommende børn var blebørn, ligesom vi har indført fast middagssøvn mellem 13 - 14.15 for de yngste. Sanglege, eventyr og andre aktiviteter er tilpasset den ny børnesammensætning, ligesom de ældste børn mange gange, og med stor fornøjelse, har trådt hjælpende og omsorgsfuldt til. Vi har på baggrund af de erfaringer vi har gjort, besluttet at kommende børnehavebørn skal have lagt ble og sut, inden de begynder i børnehave. Vi er sikre på, at tre-årige sagtens kan og bør gå på toilettet, det hører helt naturligt til en af de kompetencer vi forventer af veludviklede tre-årige.

Alle planlagte aktiviteter og arrangementer er blevet gennemført og evalueret løbende på vores medarbejdermøder.


 Evaluering af sidste års fokuspunkter 

Vi har evalueret følgende fokuspunkter:
Udvidede åbningstider
Fokuspunktet sanseudvikling/ sanseintegration

Den ændrede pædagogiske praksis (adskillelse af vuggestuen og børnehave fra kl. 08.00)

Fra læreplanen: intet endnu

Tusindfryds medarbejdere har på møder løbende evalueret de ovenfornævnte temaer. vi har nået de mål vi satte os, og endog er vi kommet noget længere med fokuspunkterne, end vi havde forestillet os var muligt det foregående år.

Udvidede åbningstider evaluering

De udvidede åbningstider i begge ender af dagligdagen, blev iværksat efter forældreønsker og behov. Vi medarbejdere oplevede inden da daglige overskridelser af lukketiden på op til 30 minutter. På medarbejdermøder behandlede vi over tre møder det stigende antal forsinkede forældre, og vi indså, at behovet for øget åbningstid var aktuelt. Samtidig afklarede vi os med det pædagogiske grundlag, og fandt at vi ikke ville komme i modstrid med Rudolf Steiners pædagogiske visioner ved at indføre fuldtidsbørnehave. Derimod fandt vi et interessant interview med verdens første Rudolf Steinerpædagog, Elisabeth Grunelius. Denne konsulterede Rudolf Steiner for at afklare sig med den første børnehaves åbningstider. Svaret var: "Så længe forældrene vil afgive dem".
På det grundlag debatterede vi mulighederne for at skabe en heltids ramme for de børn der måtte have det behov. En følge heraf var, at de faste medarbejdere ønskede at være med til at forme de længere eftermiddage, så vi besluttede, at iværksætte starten med kendte og erfarne medarbejdere. I løbet af perioden er der blevet ansat nye eftermiddagsmedarbejdere, som i en glidende proces har overtaget arbejdet om eftermiddagen, dog således at tre - fire kernemedarbejdere følger med over i eftermiddagen.

Det blev hurtigt klart, at de mindste børnehavebørn, nu fik behov for eftermiddagshvil for at få en pause fra det store fællesskab, der kræver megen social aktion og handling dagen igennem. Vi oplevede de lange dage slide på de yngstes kræfter og humør, og det blev afhjulpet med indførsel af middagshvil. 
Vuggestuebørnene havde allerede obligatorisk middagssøvn, og der var/ er ikke behov for mere søvn for disse børn.

Vi har besluttet at alle medarbejdere har faste mødetider, der "rulles" således ikke på mødeskemaet, idet det er vores erfaring, at den genkendelige hverdag med faste mennesker på faste tidspunkter er et gode for alle børn.
Et stigende antal børn bruger nu eftermiddagstimerne frem til kl. 16. Derfor er det blevet vanskeligt for lukke-medarbejderne at nå den daglige rengøring. Dette tænkes løst ved at hyre et rengøringsfirma til at tage ansvar for den daglige rengøring efter lukketid.

Vi synes, og hører det samme fra forældrene, at den udvidede åbningstid har løst mange stress-problemer. Det hører absolut til sjældenhederne at lukketiden overskrides.

Vi har evalueret ovenstående gennem samtaler og debatter med nedskrevne handlingsplaner.

Adskillelse af børnehave og vuggestue fra kl. 08.00 evaluering

Også vores tidligere morgenåbning er blevet solidt implementeret i hverdagen. Den første medarbejder i huset, kan nu tage imod børnene i langt større ro, ligesom der er bedre tid til at gøre huset klar til dagens gøremål og menu. Vuggestuen og børnehaven drives som én stue, i begyndelse fra 07.30 - 8.30. Dette har vi dog justeret på undervejs, idet flere børn end først antaget, benytter den første time. I dag er vuggestue og børnehave sammen til kl. 08.00. Det giver en behagelig morgenro, som er så nødvendig for alles velbefindende, ligesom vuggestuebørnene nyder at blive modtaget af deres egne voksne i deres eget vuggestuehjem.
 Vi opever, at Tusindfryd er blevet et godt helhedstilbud for forældre, der har brug for fuld åbningstid, oog som ønsker en Rudolf Steiner børnehave eller vuggestue til deres barn.

Sanseudvikling/sanseintegration, evaluering

Alle medarbejdere har deltaget i kurser vedr. barnets sanseudvikling og sanseintegration. vi har forsøgt gennem undervisning og samtaler om temaet at nå til en fælles definition og forståelse af disse begreber. Det har været interessant  og kompetencegivende at gennemgå denne læring, det er straks sværre at fastholde eller blive ved med at bruge ny læring. Idet vi har fået erfaringer med det raske barns sanseudvikling og sanseintegration, således som dette forløber normalt, er vi også blevet mere sikre i bedømmelsen af børn, der har brug for mere støtte og opmuntring end dagligdagen byder på, f.eks ved  foranstaltning af terapier. Her finder vi en naturlig samarbejdspartner i Valby PPR, som vi vil bruge i samarbejde med forældrene.
Vi har fokuseret meget på den støjende omgivelse, som et element der forstyrrer barnets sanseudvikling / sanseintegration. Først og fremmest den voksnes rolle i støjfremkomst: Uvedkommende snak hen over borde og gulve virker kaosskabende på børnene. Vi har konstateret, at det er meget enkelt, at grundlægge dårlige vaner, men meget svært at udrydde disse, især i en hus fyldt med ivrige medarbejdere med meget på hjertet. Også talen ind over en medarbejders arbejde med børnene, f.eks under sang eller eventyr, er forstyrrende for børnene.
Vi har set på  brugen af opvaske- og vaskemaskine, og har udarbejdet nogle nye retningslinjer, der tager hensyn til børnenes inde- og udeliv.
Retningslinjerne er udarbejdet på vores ugentlige møder, som kommunikeres videre til alle medarbejdere.

2. Året der kommer

* Kort beskrivelse af det kommende års aktiviteter med børnene.

Der er til året 2010 / 2011 udarbejdet en aktivitetskalender, der er omdelt til alle forældre. Kalenderen indeholder alle årstidsfester og øvrige planlagte arrangementer med børn og forældre. Der udarbejdes en ny kalender primo juni 2011, som gælder fra august 2011 - juli 2012.
Det undersøges om aktivitetskalenderen kan uploades til Tusindfryds hjemmeside.
Kalenderen er en del af tusindfryds årsplan.

Handleplan for pædagogiske tiltag for tosprogede børn

Tusindfryd har i 2011/2012 flere to-sprogede børn. Der tales således en del sprog i huset, men vores fælles sprog er dansk.
For at yde en bedre støtte til vores to-sprogede børn,har to medarbejdere gennemgået relevante efteruddannelseskurser. Efterfølgende er disse kurser blevet gennemgået på vores medarbejdermøder, og der er aftalt nye strategier for det dette område. Det daglige samvær med vores børn, giver naturligvis en godt og dybt billede af det enkelte barns sproglige udvikling. Ved sprogudvikling forstår vi: Tilegnelsen og forståelsen af ord, den kontinuerlige udvikling af ordforrådet, brug af det tillærte sprog, den korrekte grammatik, samt udtalen.
Ved bekymring for et to-sprogets barns sprogudvikling, inddrages forældrene.Her planlægges sproglige strategier som kan anvendes i hjemmet og i Tusindfryd.Det er vigtigt, at vi danner os et reelt overblik over det to-sprogede barns egne resourser, samt hjemmets resourser, når der rådgives om sproginitiativer i hjemmet. Dernæst samarbejder vi med PPR, Valby, som visiterer en talepædagog til Tusindfryd.
Vores mål er, at alle to-sprogede børn naturligt taler, forstår og bruger dansk inden skolestart.

* Fokuspunkter - det kommende års pædagogiske arbejde

Det kommende års pædagogiske arbejde vil ( efter en lang vinter indendøre) fokusere på et større, mere udfordrende og sjovere udeliv i haven. Der skal etableres en bålplads, et udendørs værksted, samt et vandanlæg, der indbyder til vandlege i haven. Arbejdet påbegyndes i indeværende forår.
Hensigten med dette er, at motivere børnene til af fri vilje at ville være mere udendøre i udviklende aktiviteter.
Med udgangspunkt i læreplanens punkt om krop og bevægelse, finder vi det stadig væsentligt at fokusere på barnets motoriske udvikling. På børnehavens ture ud af huset, ser vi, at mange børn mangler tilstrækkelige bevægelsesmæssige erfaringer.
 Løb, hop og spring, udholdenhed, gribe og kaste med bolde, klatre i træer, balancere på træstubbe, er de daglige øvestykker vi ønsker at tilbyde alle børn, fra vuggestue til børnehave. Vi anser det for væsentligt, at børn netop i det livsafsnit, hvor de opholder sig i Tusindfryd, grundlægger et stort kendskab til kroppens muligheder, og erhverver sig lødige erfaringer med egne oplevelser af rum ( op-ned-frem-tilbage-højre-venstre), balancer, almen styrkelse af den fysiske konstitution.

Ledelses - og medarbejderudvikling


* Tilbageblikket, samtaler og reflektioner over årets arbejde i ledelses - og medarbejdersammenhæng

Alle medarbjedere har deltaget i forskellige relevante kurser i året der gik, ligesom en pædagogmedhjælper har gennemført pgu-uddannelsen. Alle medarbejdere har deltaget i fordybende kurser vedr. barnets nerve/sanse-motoriske udvikling. Kurset blev gennemført som undervisning på de ugentlige medarbejdermøder, ca. ti dobbeltlektioner. Underviseren var ergoterapeut Ingrid H. Møller.
Kurset var tilrettelagt således, at det tog udgangspunkt i Tusindfryds dagligdag med eksempler fra vor egen hverdag. Hermed kunne ny indsigt og viden straks omsættes i den pædagogiske praksis.
Endvidere har alle medarbejdere deltaget i forskellige kurser året igennem, der sammen med den daglige praksis og samtale om arbejdet i Tusindfryd, bestandig holder ambitionerne og begejstringen oppe.  

Vi finder det befordrende for udviklingen af de pædagogiske kompetencer, at der dels iværksættes fælles kurser i huset, og dels drager medarbejderne ud i verden og møder nye kolleger, nye inspirationer.

Medarbejderne har lagt et stort arbejde i at debattere løn og ansættelsesvilkår i Tusindfryd. Hen over efteråret har dette været et løbende tema på medarbejdermøderne, og arbejdet førte til et ønske om at genforhandle løn-og ansættelsesvilkårene med bestyrelsen. Bestyrelsen fandt arbejdet spændende og tilsluttede sig medarbejdernes ønske om grundlæggende ændringer på dette område. 1. januar 2011 har alle medarbejdere derfor fået nye ansættelsesbreve. Processen har været spændende, og viste et styrket kollegie, der tænker nye veje og løsninger, for at bringe flere dele af Tusindfryd i overensstemmelse med det pædagogiske grundlag.

Endelig er der som en konsekvens af de ny ansættelsesforhold, påbegyndt udarbejdelsen af en " Håndbog for medarbejdere". Arbejdet foregår på de ugentlige medarbejdermøder.

Der er gennemført medarbejder-udviklingssamtaler med alle medarbejdere.

* Det kommende år: Udviklingsmål i ledelses- og medarbejdersammenhænge

Det er et ønske, at styrke det Rudolf steinerpædagogiske
fundament i Tusindfryd. Der vil derfor være øget fokus på dette i året der kommer. Ét tiltag vil være, at afholde kursus i huset med Elisabeth Møller Hansen, som har givet tilsagn om dette i det kommende år.
Dernæst at iværksætte et kontinuerligt seminariearbejde på vores medarbejdermøder. Som noget helt grundlæggende, kan der arbejdes med Rudolf Steiners menneske- og verdenssyn. Der arrangeres aftaler med undervisere udefra.


4. Forældresamarbejdet

Tilbageblikket på årets samarbejde med forældrene
Det kommende år: Mål for det kommende års forældresamarbejde


Tilbageblikket på årets samarbejde med forældrene 

Samarbejdet opstår når barnet indmeldes i Tusindfryd, og i 2010 fik vi rigtig mange, nye forældre i børnehaven, idet ti børn blev udmeldt til skole, og ti nye børn og deres familier er kommet til. Gunstige relationer skabes over tid, men vi synes, det er lykkedes at få alle de nye forældre til at føle sig hjemme i huset. Opbygningen af tillid og åbenhed skabes gennem konkrete, sociale begivenheder som forældremøder, forældrekonsultationer og andre arrangementer for forældre, børn og medarbejdere. 
Vi mærker, at forældrene er engageret i jobs og aktiviteter uden for hjemmet, derfor har tilslutningen til især børnehavens forældremøder været lidt for lille. Til gengæld er behovet for flere forældrekonsultationer steget, behov og ønsker vi har imødekommet året igennem. 
Tilslutningen til årstidsfesterne for forældre og børn har været stor og værdifuld for udviklingen af de bærende sociale sammenhænge mellem forældrekredsen og Tusindfryd. Det opleves meget positivt at mødes til sjov og festlige sammenkomster i børnehøjde.
Også vores forældrerengøring forløber helt uden problemer. Alle kan nemt indse, at det er vigtigt, at møde børnene i rene og indbydende rammer, ligesom det er nemt at forstå, at jo mere arbejde vi selv udfører, desto flere midler er der til børnene.

Vi indførte et nyt tiltag i året der gik, Fælles Forældremøde, som er tænkt som et tilbud til de forældre, der er interesserede i at følge grundlaget for den pædagogiske ide.
Således har vi mødtes omkring temaerne: Rudolf steiners menneskesyn, med hovedvægten på barnet under skolealderen, og årstidsfesten som naturspejl på menneskets egen udvikling.
Der har været en god interesse for disse møder, som består af et oplæg og dernæst spørgsmål og samtaler.

Forældrekredsen holdes orienteret om livets gang i Tusindfryd gennem månedlige nyhedsbreve, der udsendes med mail.

Forældre med andet hovedsprog end dansk, er ligeledes kommet godt ind i huset. Her gør vi brug af dels engelsk sprog og dels bruger vi vores arabisktalende medarbejder, for at sikre os, at alt væsentligt forståes.
 
Det kommende år: Mål for det kommende års forældresamarbejde

Der er naturligvis allerede fastlagt forældremøder for vuggestue og børnehave, ligesom forældrekonsultationerne ligger fast. Vi fortsætter med de åbne, fælles forældremøder, og næste møde i efteråret 2011, vil beskæftige sig med skolebarnet og Rudolf Steinerskolen.

Dernæst ønsker vi at introducere håndarbejds / håndværkskurser for de forældre der måtte ønske det. Der er planlagt et dukke-syningskursus i efteråret 2011.

5. Forældrebestyrelse

Samtaler og refleksioner over årets arbejde i forældrebestyrelsen
Det kommende år: Mål for det kommende års arbejde i forældrebestyrelsen

Samtaler og refleksioner over årets arbejde i forældrebestyrelsen

Bestyrelsen har arbejdet med to store opgaver i året der gik. Privatiseringen er nu en realitet, idet der er indgået driftsoverenskomst med Københavns kommune om privatinstitutionen Tusindfryd, med virkning fra 1. august 2010. Bestyrelsen oplever således, at Tusindfryd nu er fremtidssikret mod vilkårlige politiske beslutninger vedr. nedlæggelse af små institutioner, klyngeledelser og dårlige økonomiske vilkår.
En anden stor opgave er blevet løst med juridisk hjælp fra en advokat. Det har drejet sig om endelige aftaler med køber af ejendommens 1. og 2. sal.

Der er afholdt det årlige møde med Tusindfryds forældrekreds, jvf. vedtægten. Her gennemgik bestyrelsen årets arbejde og resultater, ligesom der blev indvalgt nye bestyrelsesmedlemmer. I denne anledning rekonstituerede bestyrelsen sig med ny formand.

Det kommende år: Mål for det kommende års arbejde i forældrebestyrelsen

Med udganspunkt i Tusindfryds venteliste til såvel børnehave som vuggestue, er det blevet klart for bestyrelsen, at der må tages nogle nye intiativer til udvidelse af Tusindfryds tilbud om vuggestue og børnehave. Det er indlysende, at der ikke kan gøres mere i denne retning indenfor den nuværende ramme på JPE Hartmanns Allé, hvorfor en udvidelse er betinget af nye, velegnede lokaler. Pt er der interesse for en ejendom beliggende på Ålekistevej, 2500 Valby.
Københavns kommune har meddelt, at det er muligt at drive en afdeling af Tusindfryd, beliggende på en anden fysisk adresse. Bestyrelsen vil i det kommende år arbejde med denne ide, og går alt som det skal, mht. økonomi, etc. kan en udvidelse være en realitet i løbet af efteråret 2011.
Det påtænkes at en ny afdeling skal drives med samme bestyrelse og ledelse som det nuværende Tusindfryd, naturligvis tilpasset en ny virkelighed.

6. Økonomi

Tilbageblikket: Regnskab for 2010
Det kommende år: Budgettet for 2011 samt vedligeholdelsesplan


Tilbageblikket: Regnskab for 2010

Regnskabet for 2010 er fremlagt og godkendt af bestyrelsen på årets første bestyrelsesmøde. Regnskabet er udarbejdet af Danske Daginstitutioner og revideret af ekstern revisor. Regnskabet udviser et overskud på kr. 300.000,- og er tilgængeligt ved henvendelse til Tusindfryd.
Overskuddet er fremkommet ved at udskyde budgetterede og planlagte ombygninger af børnehavens garderobe og toiletforhold.

Det kommende år: Budgettet for 2011 samt vedligeholdelsesplan

Det er udarbejdet og godkendt et driftsbudget for 2011, med et mindre overskud. Budgettet kan rekvireres ved henvendelse til Tusindfryd.
Der er i indeværende regnskabsår afsat midler til en gennemgribende renovering af Tusindfryds have.