Læreplaner for

Rudolf Steinerbørnehaven og Vuggestuen Tusindfryd

Indholdsfortegnelse

 Forord
 Indledning
 Barnets alsidige, personlige udvikling og personlige    kompetencer
 Sociale kompetencer
 Sprog og kommunikation
 Krop og bevægelse
 Naturen og naturfænomener
 Kulturelle udtryksformer og værdier
 Børnemiljøet

1. Forordet

Nærværende læreplaner er udarbejdet af medarbejderne i Tusindfryd i løbet af 2009 og 2010. Udgangspunktet for arbejdet har været en kritisk gennemgang af læreplaner for Tusindfryd, udarbejdet af forhenværende kolleger, der for år tilbage formulerede de første læreplaner for Tusindfryd.

 Siden da har meget ændret sig i Tusindfryd: Nye medarbejdere er kommet til, naturlig udskiften i forældrebestyrelsen, oprettelse af vuggestuen i foråret 2009, men først og fremmest er børnegruppen en helt anden i dag, end for år tilbage. Medarbejderne i Tusindfryd har derfor erfaret, at læreplaner ikke er et éngangs-projekt, eller et overståelses-anliggende, men det kan være en god hjælp til at undersøge og evaluere den pædagogiske praksis. Læreplaner må i sin tilblivelse indrette og forme sig efter de konkrete børn i huset, og  arbejdet med dette skal antage proceskarakter, noget der jævnligt skal drøftes, noget der skal være foranderligt og organisk. Ellers bliver det svært at leve med dette: At det ved lov er bestemt, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner indeholdende de seks områder der er nævnt i indholdsfortegnelsen. 

Med dette in mente vil man her alene finde dele af læreplanerne for Tusindfryd, idet den oprindelige læreplan ikke længere har gyldighed. De områder vi har bearbejdet, kan læses her på hjemmesiden, og er et udtryk for den praksis, der er aktuel i Tusindfryd pt. Tusindfryds læreplaner kan i sin helhed rekvireres ved henvendelse til Tusindfryd.

2. Indledning

Tusindfryd er en Rudolf Steinerbørnehave og vuggestue, hvilket betyder, at medarbejdernes forståelse af menneskets, naturens og verdens udvikling knytter sig til studierne af Rudolf Steiners værker og hans metodiske forslag og inspiration til indre udviklingsveje i voksenlivet.

 Rudolf Steiners menneske- og verdensanskuelse kaldes for antroposofi. Antroposofi er en levende, viljesbetonet åndelig kraft, som vil være det moderne menneskes hjælp til at overkomme, udholde og udvikle det daglige liv, en hjælp til de store gåder: Hvem er Jeg, hvem er Du ? Hvis der er sandt, at menneskets sjæl, der hvor man kan finde  denne i det helt oprindelige, som den allerstørste, bevidste eller ubevidste, bestræbelse søger svar på disse essentielle gåder, er antroposofi en fri, seriøs og omsorgsfuld vej, at komme videre på.

I Rudolf Steiners almene menneskekundskab ses mennesket som en helhed af det fysiske, det eteriske, det sjælelige og et individuelt jeg, der i sin  urform er ren ånd. I vuggestue-og børnehavetiden virker denne helhed inde i barnet. I al indre, formende virksomhed og aktivitet spores denne helhed.

 Tusindfryd anser det for en kærneopgave, at støtte barnet i denne proces, ved at tage hensyn til at barnet i de første seks-syv leveår lærer og tilegner sig menneskelige kvaliteter og kompetencer ved at være et efterlignende menneske, der sanser alt  omkring sig, og som har eksistentielle behov for genkendelige, rytmisk tilbagevendende forløb.

6. Krop og bevægelse

" Og vi legede og legede og legede, så det var underligt, vi ikke legede os ihjel. Vi klatrede som aber i træer og på hustage, vi sprang fra bræddestabler og høstænger, så det jamrede i vores indvolde, vi krøb i vores livsfarlige underjordiske gange i store dynger af savsmuld, vi svømmede i åen, længe før vi kunne svømme, og havde fuldstændig glemt vor mors påbud om, at vi ikke måtte  gå længere ud end til navlen. Men vi overlevede alle fire. "
Fra Astrid Lindgrens erindringer: Samuel August fra Sevedtorp og Hanna i Hult



 

I Tusindfryds daglige praksis er temaet " Krop og bevægelse" særdeles tydeligt, idet bevægelsen er barnets naturlige afsæt til at finde vejen ind i det fysiske: Kroppen og dernæst verden som sådan. Det lille barn bedriver sand kropserkendelse idet det med sin samlede organisation griber sin fysiske substans for at forme denne til sit eget, individuelle fysiske legeme, som på sigt skal sætte barnet fri af "blodets bånd" eller arvelighed, for at det kan forme sin egen skæbne og finde sine livsplaner. Forudsætningen for en skønne dag at kunne gå hjemmefra, både i overført og konkret betydning, er at udvikle muskler og knogler, som sætter én istand til at kunne bevæge sig hvorhen man vil. Den motoriske udvikling sætter ikke alene barnet i stand til større og større fysisk behændighed, men bevægelse er også den faktor der genererer den endnu umodne hjerne til stadig mere komplicerede udviklinger: tilegnelse af sproglige og kognitive færdigheder. 

Mennesket fødes med en naturlig trang til og glæde ved bevægelse. Utrætteligt øver og træner barnet den fysiske krop, knap kan barnet sidde før det vil kravle og siden hen gå. Opgaven for forældre og pædagoger er derfor at pleje og imødekomme denne bevægelsesglæde. Ved bestandig, på et hvert alderstrin, at tilbyde og fordre fysiske udfordringer kan glæden ved fysisk aktivitet plejes og vedligeholdes.

 Ved manglende erkendelse og pleje af barnets bevægelsestrang, visner glæden, og motivationen til egen bevægelse forsvinder. Kroppen bliver da noget uovervindeligt for barnet, noget tungt og hæmmende, og de mange krafter der virker inde i barnet slumrer hen. Alle børn i dag, er i fare for at miste bevægelsestrangen- og glæden, idet det daglige familieliv slet ikke er egnet til at imødekomme dette. Der er ikke tid til al den øven barnet behøver: Hjælpe med at tilberede morgenmad, klæde sig selv på, iføre sig overtøj, selv gå ned ad trapper, gå eller cykle selv til børnehave og vuggestue. Selv at tage overtøj af i børnehave eller vuggestue og hænge det op på knagen, der kræver en kravlen op på bænken, selv at tage hjemmesko på, etc., etc. De fleste børn behandles som lammede påklædningsdukker, der klædes på og bæres rundt på eller køres i klapvogn, står på rullebræt påsat lillebrors barnevogn, på medløbercykel, eller bagsædet i bilen. Det daglige liv rummer utallige, oplagte muligheder for motorisk øven og udfoldelse, men det er vanskeligt for familierne, at give barnet tiden til denne øven. Barnet behøver tid til at øve og berherske den vanskelige kunst at klæde sig på, hælde mælk op, røre i gryder, lægge vasketøjet sammen, gøre rent, gå på trapper, m.m. Ikke bare én gang om ugen, når det endelig bliver søndag og alle ugens gøremål ligger bag os,men hver dag, dag efter dag.

At give barnet TIDEN er en kostbar gave, som barnet har brug for.

 I Rudolf Steiners menneskekundskab anses barnets første mange år for at være én lang inkarnationsproces, som først afsluttes ved 17 - 19 års alderen -  mest betydningsfuld for hele det senere liv er de første 6-7 leveår, idet hele det kropslige fundament formes og ordnes af barnet selv, i naturligt samspil med sin nære omverden.

Inkarnation, er et låneord fra latin, der kan oversættes til dette at komme ind i kødet, altså ind i den fysiske krop. Forløber denne proces tilfredsstillende, har barnet allerede grundlagt et sundt udgangspunkt for resten af livet, mens en dårlig proces vil medføre, at barnet ikke kommer rigtigt ind i kroppen, og dermed risikerer det, at føle sig fremmed for det kropslige og senere hen for verden.

Pædagogiske tiltag 

Tusindfryds daglige praksis og hus og have er forsøgt indrettet på en sådan måde, at barnet skal bruge mest mulig egenbevægelse, og mindst mulig hjælp fra voksne.  

I vuggestuen går vejen fra gulvet til puslebordet ad stigens mange trin. I sådan en lille indretning kan man allerede se store forskelle i børnenes møde med den motoriske udfordring og læring. Nogle børn klatrer hurtigt og frygtløst op ad stigen,  mens andre nølende og ængsteligt med store forskrækkede øjne kigger de tre trin ned til gulvet, mens de med bankende hjerte stiger til tops. Men glæden, tilfredsheden og stoltheden er lige stor hos alle børn når forhindringen besejres og man trygt kan lægge sig på puslepuden for at få skiftet bleen. Efter bleskiftet følger så nedstigningen, og det er altid interessant at se, hvordan et lille barn vil gribe denne opgave an. At iagttage hvordan et lille barn over tid lærer sig at kravle baglæns ned ad trappestigen, at se hvordan barnets fod leder efter et støttepunkt, finder det, og tager et trin nedad, og samtidig være bevidst om, at i denne øven, ser vi slet ikke det væsentligeste, dét, der udspiller sig inde i barnet, dét, der bliver til selvsikkerhed og tillid til egne evner. Stigen finder vi også ved krybberne, ligesom vi opmuntrer børnene til selv at kravle op på bænken ved spisebordet, selv at kravle op i trip-trap stolen. En medfølende borger skrev forarget i en gratisavis ( som reaktion på indlæg om rygskader blandt pædagoger): "Kan det virkelig være meningen, at små børn skal til at  bruge stige for at komme op i barnevogne, fordi der nu er så mange børn pr ansat, at det går ud over de ansattes helbred ?" Svaret er: Ja, det skal små børn....... ikke for pædagogens skyld, men af hensyn til barnet selv.

 I vuggestuen er dagsrytmen tilrettelagt således, at der er tid til børnenes øven sig på dette at komme ind i kroppen, lære dens utallige muligheder at kende. At spise selv, at tage hjemmesko på, at hjælpe et andet barn, at pusle dukker, at bygge med klodser, at stable brædder og hente vand til mudderkager, at gå op og ned at havens lille bakke, alt dette er meningsfuld leg for barnet, idet det hele tiden øver sig i kropsbehændighed, kropsbevidsthed.

Tråden og impulserne fra vuggestuens daglige praksis møder barnet igen i børnehaven. Udfordringerne er anderledes, opgaverne forskellige, idet praksis tilpasses barnet fra 3 - 6 år. Når barnet er fyldt tre år, vil det stadig fortsætte sin kropslige udvikling, forfine og komplicere sine bevægelser. Barnet kan nu deltage i madlavningen: Skrælle grønt og frugt, kværne korn til mel, ryste fløde til smør, rive grøntsager på den hånddrevne grøntsagssnitter.

Barnet er begyndt at tegne genkendelige motiver: Store glade sole med arme i ørehøjde, bleen er væk, og barnet kender rutinerne ved toiletbesøg, af-og påklædning.

Børnemiljøet

Børnemiljøet i Tusindfryd omfatter det enkelte barns liv i den fysiske, psykiske og æstetiske ramme. Vi gennemgår husets og havens indretning og stand én gang årligt.
Gennemgangen omfatter følgende: Slitage på huset indendøre samt legetøj og inventar, og der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for det kommende år.
Gennemgang af garderobe- og toiletforhold: Her ser vi på den aktuelle standard samt på forbedringer, der kan lette rutniner for børn og voksne. Vi vil næste år ,2012, afsætte økonomi til en renovering af børnehavens garderobe og toiletter.
Forældrene i Tusindfryd deltager i en ugentlig rengøringsturnus, og er gode til at melde tilbage vedr. skader samt komme med gode råd til forbedringer.

Tusindfryd afholder to årlige havedage for medarbejdere og forældre. Her ryddes op, plantes nyt, og legeredskaber gennemgåes. I år er sandkassen udskiftet, ligesom der er etableret ny græsplæne og bålplads. Ligeledes er terrassen færedig og bruges dagligt. Alle tiltag har forbedret miljøet i haven.

Børnenes velbefindende, som enkelt individer og som helhed, er naturligvis et fundamentalt anliggende. Tonen og stemningen mellem børnene skal være åben, imødekommende og hjælpende. Vi har i indeværende år betonet vigtigheden af, at alle mennesker kan hjælpe hinanden, det kan være med lynlåse og knapper, støvler og huer, men også med at komme med i en leg, komme ud i haven, etc. Disse tiltag, hvor børnene kommer hinanden nær, styrker den gode sociale udvikling for alle, ligesom mobberi og vedholdende drillerier forebygges eller forsvinder.